Den specielle adventsstjerne med 25 spidser, som Christiansfeld er kendt for, opstod for mere end 160 år siden i den tyske by Niesky ikke langt fra Herrnhut i det sydøstlige Tyskland.
En fingerfærdig matematiklærer i Brødremenighedens skole dér lavede en stjerne af karton. Han hængte den op i skolestuen med et lille stearinlys inden i.
Matematiklæreren udfordrede nu sine elever til at konstruere deres egen stjerne – og dermed begribe, hvordan matematikken også kunne bruges til noget smukt.
Stjernen skulle bestå af 25 spidser. 17 med en firkantet fod og otte med en trekantet fod.
Stjernerne blev i adventstiden hængt op i skolestuen, hvor de skulle minde om den frelser, som julenat blev født under Betlehems-stjernen.
Kunsten at fremstille de smukke herrnhutterstjerner fortsatte fra generation til generation. En produktion med henblik på salg begyndte i 1897. Efter 2. verdenskrig og indtil 1989 havde Brødremenigheden i Christiansfeld licens til at lave papirstjerner. I dag bliver stjernerne delvist håndlavet og pakket i Brødremenigheden i Herrnhut i Østtyskland og sendt derfra til søstermenigheden i Christiansfeld.
I Danmark er det næsten udelukkende de hvide stjerner, der købes, men stjernerne findes i mange farver. Hvert år fremstilles der en årsstjerne i nye farver.
Overskuddet fra salget går til Brødremenighedens Danske Mission i Tanzania, DR Congo, Burundi, Rwanda og Albanien. Bl.a. til spedalske og til forældreløse og handicappede børn.
Morgenstjernens dybere betydning
At stjernen er udformet som en morgenstjerne har også sin betydning. Morgenstjernen er nemlig planeten Venus, der lyser klart om morgenen i vinterhalvåret før solen står op.
For de forfulgte kristne herrnhuttere var Morgenstjernen et symbol på, at natten snart var til ende, og at dagen var nær. Derfor ses morgenstjernen også flere steder i Christiansfeld, bl.a. på kirkespiret og de gamle gadelamper, hvoraf der endnu er en ved hotellets trappe.
Betlehemsstjernen
Med moderne IT-programmer kan man i vores tid skrue stjernehimlen tilbage til tiden for Jesu fødsel. Her har man opdaget, at planeterne Venus og Jupiter og fiksstjernen Regulus mødtes og gik i såkaldt konjunktion, så de fra jorden har set ud som en kæmpemæssig stjerne. Det var formentlig den ”stjerne”, som omtales i Ny Testamente.
I Bibelen sammenlignes Jesus med morgenstjernen: »Jeg, Jesus, er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne,« (Åb. 22).
Disse symboler giver ekstra mening for dem, der kender til de ældgamle stjernebilleder. Jomfruen i Jomfruens tegn fremstilles nemlig her med et aks (Ceres) i den ene hånd og et rodskud i den anden. – Og jomfruen har et barn på skødet!
Læs mere i bogen: Jesus i stjernerne.
Gravene vender mod øst
Ligesom morgenstjernen skal Jesus komme fra øst, når han ved verdens ende kommer tilbage til jorden for anden gang for at dømme de onde og frelse de troende.
Af samme grund vender alle gravene på Gudsageren mod øst – mod den strålende morgenstjerne – i forventning om opstandelsen.
I gamle dage var morgenstjernen et tegn for vægterne i købstæderne på, at natten var ved at være forbi. Derfor sang de i deres vægtervers:
O Jesus, morgenstjerne,
vort liv ud i din vold
befaler vi så gerne,
bliv du vor sol og skjold!
Vor klokk’ er slagen fem
kom blide sol
fra nådens pol!
Oplys vort hus og hjem!